Guitaren er så absolut det vigtigste Flamenco-instrument.

At man i dag også ofte ser andre instrumenter som el-bas, saxofon, fløjte, strygere, klaver og forskellige former for slagtøj, ændrer ikke på det faktum, at udviklingen i flamencoen er knyttet tæt til guitarspillets udvikling.
Mange af de karakteristiske klange og rytmiske træk ved Flamenco er direkte afledt af guitarens akkorder og teknik.

At Flamencoen, som jo er opstået i Sydspanien, har brugt det instrument, som i århundreder har været det spanske nationalinstrument, kan jo heller ikke undre.
Guitarens udvikling foregik i Spanien, både den klassiske og flamenco-guitaren, der, selvom de har samme aner, alligevel adskiller sig fra hinanden.

Klik her - og hent
Guitarens Historie
i pdf-format

Guitarens historie i korte træk -
af Flemming Weisdorff

Guitaren kommer fra Spanien, det ved de fleste. Navnet "La Guitarra" er spansk.
I århundreder har den været nationalinstrumentet i de spansktalende lande, men hvor kommer den fra? Og hvordan fik den sin karakteristiske facon.

Den vestlige kulturs vugge stod i mellemøsten, hvorfra den med Grækerne, Romerne og Araberne op gennem århundrederne udviklede og bredte sig til Europa.
Det er i denne kulturvandring, vi skal finde oprindelsen til vore dages guitar.
Sitar, Kithara, Guitar - alle har de i instrumentnavnet medtaget det gammelpersiske ord "tar", der betyder streng. "Dotar" betyder 2 strenge, "Setar" 3 strenge og "Chitar" har 4 strenge - ligesom de ældste guitarer.

Strengeinstrumenter af lut-typen med hals og krop genfinder man over hele verdenen. De bygger på primitive instrumenter konstrueret over udhulede kalabasser og lign. Både Romerne og Araberne (Maurerne) bragte de mellemøstlige udgaver af disse med sig til Spanien.

Arabisk lut - "al ut"
(Ut betyder "Træ")

Europæisk lut

Guitarra Latina og Morisco (Maurisk)
Håndskrift fra det 13. årh.

Første gang vi møder noget, der ligner en guitar, er i 1500-tallet i det spanske instrument Vihuelaen, som er en håndspillet udgave ( viola del mano ) af viola-familien, der siden hen skulle blive til violinen. (I Portugal hedder en guitar den dag i dag "violao")

Indskæringerne i siderne kan stamme fra bueføringsteknikken på de strøgne instrumenter.
For Vihuelaen bliver der skrevet fornem musik af forskellige spanske komponister -
Luis Milan, Luys de Narváez, Alonso Mudarra og flere andre.

På samme tid findes en lille 4-strenget (dobbeltstrenget) guitar, som ikke har samme fine ry, og mest bliver brugt i folkelig sammenhæng. Men i løbet af 1600-tallet får den 5 strenge (dobbelte), og bliver hurtigt populær.
Den udvikler sig til 2 typer: "Chitarra Puntuado" til solo- og fingerspil, og "Chitarra Battente"  til akkordspil udført som rasguados.

Der blev skrevet og udgivet meget musik for disse instrumenter både for amatører og professionelle, ofte bygget over folkelige og kendte dansemelodier.

Meget af spilleteknikken og rytmerne fra de såkaldte "rasguadobøger", genfinder vi videreudviklet i en senere tids flamenco-guitarspil.

Vihuela

4-strenget
guitar
16. årh.

Chitarra
battente
17. årh.

5-strenget
guitar
17. årh.

Gaspar Sanz 1674: Original-tabulatur til "Canario"
for 5-strenget barok-guitar

Efter en række år, hvor guitarens brug og popularitet er dalende, får vi fra slutningen af 1700-tallet en ny opgangsbølge for instrumentet, samtidigt med, at den har fået 6 strenge, som nu er enkeltstrenge. Man er simpelthen blevet bedre til at fabrikere strenge.
Med guitarister og komponister som Sor, Aguado, Giuliani, Carulli og mange flere, bliver der skabt musik som aldrig før. Den "klassiske guitar" får sin storhedstid. Denne guitar er, ligesom barokkens, lille og tynd med en, i forhold til i dag, spinkel klang.

Dog eksperimenteres der med både spilleteknik og guitarbygning for at forbedre klangen. Aguado begynder at bruge neglene til anslag, en teknik der hurtigt breder sig.

Forskellige guitarbyggere forbedrer og øger guitarens klang, men først i 2. halvdel af 1800-tallet med guitarbyggeren Antonio de Torres Jurado fra Sevilla sker der en egentlig revolution på området.

I samarbejde med guitarister som Francisco Tárrega konstruerer han en helt ny guitartype - større og meget mere klangfuld.
Det er denne guitar, der ligger til grund for vore dages instrumenter, hvad enten det er som klassisk eller flamencoguitar.
Andre spanske guitarbyggere har siden Torres tid arbejdet videre på hans model, og skabt fremragende instrumenter, og eksperimenterne og udviklingen er ingenlunde slut.

6-strenget
guitar
18. årh.

6-strenget
guitar
19. årh.

Antonio Torres
guitar
1860-erne

Den nye, kraftfulde guitartype bliver igennem 1900-tallet brugt af guitarister som Llobet, Pujol, Segovia og mange andre.
Også uden for guitarkredse skrives der musik af Moreno-Torroba, Turina, Rodrigo, Castelnuevo-Tedesco, Manuel Ponce, Villa-Lobos. Britten, Hindemith m.fl. Nu både solomusik og guitarkoncerter med stort orkester.
Guitarister som Diaz, Romero, Lagoya, Almeida, Julian Bream og John Williams spiller musikken på mesterinstrumenter af
Ramirez, Hauser, Fleta, Contrerez, Esteso, Romanillo, Kohno og mange flere.

I 1964 blev guitaren optaget som hovedinstrument på Musikkonservatoriet i Danmark, og siden da er der også her i landet opstået en stor gruppe fremragende guitarister.

Flamenco guitaren

Ved første øjekast ligner flamencoguitaren umiddelbart den klassiske guitar - men den adskiller sig alligevel på nogle væsentlige punkter fra denne. Den traditionelle flamencoguitar har som regel sider og bund af lyst træ som cypres eller ahorn, og træet er tyndere. Dog er dækket på begge guitarer af gran eller ceder. Kassen ( kroppen ) er oftest dybere ( tykkere ) på den klassiske guitar, og strengehøjden er højere.

Hvor strengene på den klassiske guitar går mere parallelt med dækket - så ligger flamencoguitarens strenge lavt, og strengene går skråt nedad mod dækket, hvor de fæstes dybt i strengeholderen. Indvendigt er der også visse konstruktionsmæssige forskelle, og flamencoguitaren er oftest monteret med en plastik-plade på dækket til beskyttelse mod Golpeslag.

Alt i alt en konstruktion, som er med til at gøre flamencoguitarens tone mere lys, skarp, kraftig, og kort, hvorimod man på den klassiske guitar bestræber sig på at få en blød, stor og lang tone. Dog bygges der i dag også de såkaldte "Flamenco Negra"-guitarer i mørkt træ, og med en mere dyb tone.

Guitarbygning er et kunsthåndværk, som er udviklet gennem århundreders håndværkererfaring, og ønsker man at købe et fint koncertinstrument, må man regne med at skulle give fra 10-15.000 kr. og opefter, og instrumentet må hentes i Spanien, hvor de største mestre findes - Esteso ( Conde ), Ramirez, Reyes, Rodriguez m.fl.
For begynderen er det dog sagtens muligt, at få et godt og billiger instrument. Eksempelvis er Alhambre 3F og 7F udmærkede guitarer i den billigere ende (3-5.000 kr.)

Flamenco
guitar

Klassisk
guitar

Guitaren

Guitarens gråd begynder.
Daggryets vinglas går itu.
Guitarens gråd begynder.
Det nytter ikke at standse den.
Det er umuligt at standse den.
Den græder monotont som vandet græder,
som vinden græder over sneen.
Det er umuligt at standse den.
Den græder for ting langt borte.
For sydens varme sand som trygler om hvide kameliaer.
Den græder for pilen uden mål, for aftenen uden morgen
og for den første døde fugl på grenen.
O guitar!
Hjerte, såret af fem sværd

Federico Garcia Loreca - Sigøjnerballader 1928
oversat af Peer Sibast
fra bogen "Guitar og Gråd"

Websider af interesse for guitarister:

Flemmings Guitarside
4 Sound (Alhambra Guitarer)
Woodstock (Alhambra guitarer)
Spanske guitarer fra Spanien (Alhambra mm.)
Thomann (Guitarer og alverdens tilbehør)
Guitarbygger Kenneth Brögger
Guitarbygger Conde Hermanos
The Flamenco guitar homepage
Guitarbygger Parramon i Barcelona
Guitarbygger Jose Ramirez i Madrid
Danguitar - billige begynderinstrumenter
Enjoy Beautysalon-Stenløse -
Stærke negle til guitarister

Billeder fra guitarbyggerens værksted - forskellige "Guitarerros":

Flemmings Guitarside

Guitarelever kan her
læse/hente
Flemmings Guitarbog 1, 2, 3 og 4,
akkordtabeller,
flamenco- og meget
andet materiale.
Klik her -
eller på linket til højre

www.weisdorff.dk/Flemmings/Guitarside.html